Reglerne for haglgeværer i Danmark er klare – men mange er stadig i tvivl om, hvornår og hvordan reglerne gælder i praksis. Uanset om du har arvet et våben, netop har bestået jagttegn, eller står overfor køb af dit første jagtgevær, er det vigtigt at kende reglerne for registrering, opbevaring og brug.
Alle haglvåben – nye som brugte – omfattes af lovgivning, og især registrering af haglgevær ved politi og korrekt opbevaring er emner, mange stiller spørgsmål ved. Derfor guider vi dig her gennem reglerne og giver dig overblik, så du undgår problemer ved kontrol eller ejerskifte.
Våbenregistrering: Hvornår skal du registrere dit haglgevær?
En af de hyppigste fejl blandt nye våbenejere er at glemme at registrere et haglgevær i tide. Dette er ikke kun en formalitet – det er lovpligtigt. Har du jagttegn og erhverver et glatløbet haglgevær, skal det stadig registreres i Politiets Våbenregister. Er det købt hos en autoriseret forhandler, sker det oftest automatisk, men ved privat køb er det dit eget ansvar. Du har maksimalt 8 dage til at registrere våbnet, ellers kan det give bøde eller værre.
Ved overdragelse mellem private eller ved arv anbefales du ligeledes at lave en korrekt omregistrering af haglgevær. Dette gælder også ved overdragelse i familien.
Omregistrering og registrering af jagtgevær
Om du kalder det jagtgevær eller haglgevær, er underordnet – reglerne er de samme. Går du fx fra én ejer til en anden (enten ved handlen eller i dødsbo), kræves registrering af jagtgevær eller omregistrering. Det hele foregår online via politi.dk med MitID og tager typisk få minutter – når du ved, hvad du skal have klar.
Du skal bruge serienummer, oplysninger om typen (kaliber m.m.) og korrekt angivelse af overdragelsestidspunkt. Det anbefales, at du bruger en computer frem for mobil, så alle trin vises korrekt, og du undgår tekniske fejl. Særligt for ældre våben skal man være opmærksom på undtagelser, som beskrevet nedenfor.
Undtagelse for våben købt før år 2000
Visse våben, anskaffet før 10. februar 2000, er undtaget fra den almindelige registrering af våben, forudsat at de ikke allerede tidligere er registreret hos politiet. Har du fx arvet et gammelt haglgevær fra en slægtning, og våbnet ikke tidligere er anmeldt, kan du i teorien eje det uden at registrere det.
Men praktisk og juridisk anbefales frivillig registrering. Ved tyveri eller kontrol giver et uregistreret våben kun problemer. Husk, at politiet må udføre kontrolbesøg, særligt hvis våbnet opbevares i hjemmet uden aktivt brug.
Tekniske krav til haglgeværet
Som med alt andet udstyr gælder bestemte tekniske rammer. Dit haglgevær skal have en pibelængde på min. 55 cm. Kaliber må højst være kaliber 12. Og ved halvautomatiske eller pump action haglgeværer må magasinet ikke rumme mere end 2 patroner. En teknisk detalje, mange glemmer: begrænsningen skal være fastmonteret og ikke kunne fjernes uden værktøj.
Det gælder selvom du udelukkende bruger våbnet til jagt. Ved skydning på bane kan større kapacitet være lovlig, så længe våbenet opfylder bane- og sikkerhedsreglerne.
Opbevaring og kontrol – også uden jagttegn
Du skal som ejer opbevare våbnet i et godkendt våbenskab. Det gælder uanset om det er registreret, arvet eller købt. Hvis du af en eller anden grund ikke har jagttegn, men fx opbevarer våbnet for en anden, gælder særlige regler. Opbevaring af haglgevær uden jagttegn er tilladt i få, meget specifikke tilfælde – men kræver altid klar godkendelse fra politiet.
Har du behov for opbevaring af våben på en anden adresse end din bopæl – fx hos familie – skal det anmeldes, og det sted, våbnet opbevares, skal leve op til samme krav om våbenskab og adgang. Politiet kan foretage uanmeldt kontrol af hjemmet eller anden opbevaringslokation.
Se desuden vores råd om luftgevær opbevaring, som gælder mange af de samme principper.
Fælles ejerskab og skriftlig tilladelse
Er I to (eller flere), der ønsker at eje eller bruge det samme haglgevær, skal I alle være opført i våbenregisteret. Fælles ejerskab kræver en samtykkeerklæring, hvor hver enkelt person oplyser jagttegn og giver skriftligt tilladelse.
| Ejerskabstype | Krav | Bemærkning |
|---|---|---|
| Enkeltperson | Gyldigt jagttegn + registrering | Standard situation |
| Flere ejere | Samtykkeerklæring og registrering med alle navne | Alle ejere skal opfylde kravene |
| Klub/skytteforening | Medlemskab og våbenpåtegning | Via foreningsbevis |
Særlige regler for halvautomatiske og pump action
Strammere krav gælder for bestemte våbentyper – især ved halvautomater og pump action. Disse våben skal have fastmonteret begrænsning og må under ingen omstændigheder benyttes til jagt med mere end 2 skud i magasinet. Denne grænse er ufleksibel og gælder også populære modeller fra fx Beretta eller Benelli.
Til sportsskydning kan du bruge dem med større kapacitet, så længe det sker på en godkendt skydebane, og du har tilladelse samt korrekt registrering. Er du i tvivl, kan et egnet rødpunktsigte til haglgevær være en hjælp til konkurrencer.
Våbenkursus, jagttegn og krav til alder
For at eje eller købe et haglgevær skal du have et gyldigt jagttegn. Det kræver, at du er mindst 18 år og har gennemført det officielle jagttegnskursus med både teoretisk og praktisk prøve. Du får kun adgang, hvis din straffeattest er ren.
Skytteklubber og foreninger kan søge våbentilladelse til haglgevær for medlemmer uden jagttegn, men almindelige borgere skal gå den klassiske vej – og have styr på papirarbejdet.
Konsekvenser ved overtrædelse
Hvis du ikke registrerer dit haglgevær rettidigt, kan konsekvenserne være hårde – også selvom du blot har glemt det. Politiet ser i stigende grad på våbenovertrædelser med lave tolerancer. Det samme gælder ved forkert opbevaring eller manglende tilladelse.
Bøde, inddragelse og i svære tilfælde fængselsstraf er mulige konsekvenser – selv ved første forseelse. Derfor er det vigtigt at have tjek på reglerne, især hvis du jævnligt er aktiv jæger og ofte tager geværet med i felten. Tjek vores guide til haglgeværer til jagt, hvis du søger inspiration med tekniske specifikationer, der matcher lovens krav.
Import og køb i udlandet
Mange overvejer at købe våben uden for Danmarks grænser – fx i Sverige eller Tyskland. Det er muligt, men du skal kende reglerne. Først og fremmest skal du dokumentere gyldigt jagttegn, og derefter skal både told og politi godkende importen.
Import af haglgeværer kræver især, at våbendeklarationer matcher danske krav (kaliber, pibelængde, kapacitet). Dokumentation skal være udfyldt korrekt, og det anbefales, at du altid kontakter våbenhandler eller producent med spørgsmål, før du køber. Det gælder også ved import af patroner til haglgevær.
FAQ om haglgevær regler
Skal jeg have våbentilladelse til mit haglgevær?
Har du gyldigt jagttegn, behøver du ikke ekstra tilladelse til glatløbede haglgeværer. Du skal dog stadig registrere våbnet hos politiet.
Hvornår skal haglgevær registreres?
Inden for maksimalt 8 dage efter køb eller overdragelse. Dette gælder uanset om geværet er nyt, brugt eller arvet.
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt at registrere mit haglgevær?
Registrer det hurtigst muligt og vær forberedt på at give en forklaring ved kontrol. At indrømme fejlen og reagere proaktivt kan mindske en eventuel sanktion.
Hvordan omregistrerer jeg et haglgevær?
Det gøres digitalt via politi.dk. Du har brug for våbenets serienummer og data, samt MitID. Det sker hyppigt ved salg eller ved arv.
Må jeg opbevare våben på en anden adresse?
Ja, men kun hvis adressen lever op til kravene om våbenskab og er godkendt. Dette skal anmeldes til politiet først.
Hvad hvis jeg ikke har jagttegn men opbevarer et våben?
Du må ikke eje eller opbevare jagtvåben uden godkendelse. Undtagelser kræver politiets accept – fx hvis du er registreret som opbevarer for en anden med gyldig tilladelse.
Hvordan anmelder jeg mit våben til politiet?
Du går ind på politi.dk, logger ind med MitID og følger vejledningen for våbenregistrering. Brug helst computer for bedste overblik.